Tilbage til Alle begivenheder

Danny Grissett (US) Solo

  • The Garden studio 33 Fladstrupvej Trustrup, 8570 Denmark (kort)

Fredag d. 3. november inviterer Djursland International Jazzfestival til solokoncert med den amerikanske komponist og pianist, Danny Grissett, på The Garden Studio.

Danny Grisset (født 1975 i Californien) er en af sin generations helt store klavertalenter begavet med et umiskendeligt touch og en legende elegant stil.

Vokset op med mange af de største jazzlegender helt tæt på, har Grissett tidligt fået musikken ind under huden, og med sin musikuddannelse fra det eksklusive Thelonious Monk Institute kunne han næppe være hjulpet bedre på vej.

Talentet understreges også af det faktum at han er foretrukken akkompagnatør for mange legendariske musikere, ikke mindst trompetisten Tom Harrell, der har haft Grissett på de fleste af sine udgivelser gennem de sidste femten år.

Som mange amerikanske jazzmusikere før ham har Grissett valgt at bosætte sig i Europa, med Wien som sin hjemby.

Han har en længere forbindelse til Danmark, hvilket afspejles i samarbejdet med Vincentz og Mogensen. Koncerten er den første mulighed noigensinde i Danmark, for at opleve denne mesterpianist optræde solo!

Praktisk information
Billetpris: 165 DKK
Find billetter: https://www.ticketmaster.dk/event/danny-grissett-us-solo-koncert-billetter/538791

Dato/tidspunkt: d. 3/11/23 kl. 18.30
Spillested: The Garden Studio
Adresse: Fladstrupvej 33, 8570 Trustrup

Om Djursland Internationale Jazzfestival
En ny international jazzfestival fra. d. 2.-5. november 2023, der spreder sig geografisk over hele Djursland. Festivalprogrammet involverer seks lokale spillesteder og præsenterer både lokale, nationale og internationale navne.

Djursland Internationale Jazzfestival er støttet af Jazzdanmark, Dansk Musiker Forbund, Norddjurs Kommune & Syddjurs Kommune

Forrige
Forrige
3. november

FINI SINGS

Næste
Næste
3. november

TigerOak